Galapagos

Saa er vi vel ankommet til de smukke oeer Galapagos. Vi bor paa hovedoeen Santa Cruz, hvor der er rigtig bade- og solskinsstemning. Igaar var vi paa en hvid sandstrand, bahia Torturga, med tyrkisblaat, klart vand med en perfekt badetemperatur. Paa vejen saa vi en masse sorte leguaner, pelikaner, roede krabber og mange andre flotte fugle - det er ferie :-)




Selvfoelgelig laerer vi ikke af tidligere erfaringer eller andres formaninger, saa idag er vi lidt for roede til at ligge paa stranden. I stedet vil vi gaa ned og betale for vores cruise - 8 dage til forskellige oeer paa baaden "Flamingo" (paa billedet). Prisen og turen siges at vaere gode, saa vi glaeder os til flere store oplevelser (isaer hvis vi kan undgaa soesyge!).

Haaber I alle har det godt - det har vi :-)

TeleferiQo

Quito er en lang, smal by, der snor sig mellem to bjergkaeder. For fire aar siden oprettedes en kabelbane, saa man paa 10 minutter kan komme til toppen af et af bjergene i 4627 meters hoejde (Quito ligger i 2800 meter over havets overflade).

Paa toppen er der et smukt udsyn over byen. Da vi besoegte toppen var det tillige en national fejringsdag, hvor man hylder kampen for selvstaendighed. Derfor var der dans og fest paa toppen med dansetrupper i alle aldre. Et saerligt indtryk gjorde gruppen af udviklingshaemmede i stiveste dansepuds. Fotos er paa vej...

Quitos gamle bydel

Inden vores close incounter med dressing besoegte vi flere af Quitos gamle bydels kirker og
katedraler, bl.a. Basílica del Voto Nacional. Herfra kan man beskue byen fra 115 meters hoejde. Det har vi skoenne fotos fra - de kommer senere.

Kirken La Compañía er opfoert fra 1605 til 1765, som et led i koloniseringen. Indenvendig er kirken belagt med 50 kilo bladguld.

Dressing-affaeren

Kaere alle,

Bloggen har ligget lidt stille de sidste par dage pga. dressing. Ikke alene dressing, men dressing og trick-tyve. Aldeles udramatisk var det, saa ingen bekymringer.
Her foelger historien:
Vi havde vaeret paa sight seeing i Quitos gamle bydel, hvilket var skoent. Paa vejen hjem (som skulle foregaa med taxa) bestemte vi os til at gaa forbi et supermarked lige rundt om hjoernet. Og pludselig er Anne-Mette smurt ind i dressing. En venlig mand goer opmaerksom paa miseren. Vi vender os og inspicerer situationen. I samme oejeblik nupper den venlige mand og et par kompagnoner vores taske (bare rolig IKKE den nye taske - alle timerne i Fjeld og Fritid er ikke spildt).
Vi har efterfoelgende laert at dressing er en meget anvendt afledningsmanoevre ved trick-tyverier - vi ved nu hvorfor.

Men vi er jo kvikke nok til ikke at medbringe vaerdier som penge, pas, kreditkort, kamera osv. i taske. Saa vi grinede af tyvenes lange naeser, naar de ville aabne for herlighederne... Indtil det gik op for os, at vi havde kopier af ALLE kreditkort i taske BAADE forside og bagside. Nu er simple trick-tyve maaske ikke saa ferme til internethandel, men vi turde ikke andet end at spaerre alle kortene.
Egentlig skulle vi vaere paa Galapagos nu, men den pengeloese sitation har kraevet at vi endnu er i Quito.
Heldigvis er vi omgivet af gentlemen! En meget soed kopi-telefon-internet-butik-ansat ringede til flyselskabet og fik rykket vores billetter til onsdag. Og vores nye bedste ven, danske Peter, som er ph.d. i kartoffelavl, laante os 200 dollars til at klare dagen og vejen indtil videre.

Og saa har vi sat baade Oelgod og Hilleroed i sving med den oekonomiske situation. Galapagos ser ud til at vaere reddet og good to go - og vi ser meget frem til at nyde oe-livet derude med de mange dyr (desvaerre har vi faaet stjaalet BEGGE guideboegerne, men skidt - det er jo lige fantastisk alligevel).

Vi har desvaerre ogsaa faaet nuppet ledningen til at overfoere fotos fra det nye og eminent fantastiske kamera - saa derfor maa i noejes med klip fra internettet indtil vi faar fingre i en ny.

Vi har det godt - og er ikke traumatiserede, jo maaske en lille smule mod dressing...

Mange kaerlige hilsener
Anne-Mette og Katrine

Quito

Saa er vi ankommet til Quito. Vi har faaet et rigtig hyggeligt vaerlse paa L'Auberge Inn og glaeder os til at vaagne til solskin og laere byen at kende.

Vi drak den foerste oel paa hostellets restaurant og er nu paa koma-stadiet.

Miami

Efter en meget lang flyvetur til Miami tanker vi sammen med en af de mange sultne betjente op paa den lokale McDonalds.

Miami var fyldt med fede, gamle mennesker i store biler.

Saerligt var vi underholdt af alle cruisegaesterne, som blev floejet hjem til USA og afhentet i koerestol ved flyet - bare fordi de var for dovne og fede til at gaa - og selvfoelgelig fordi de kunne koebe hele verden med deres mange penge.

Afrejse 17.maj 2009

Nu nærmer afrejsedatoen sig hastigt.
D. 17. maj kl. 10 flyver vi til London, derefter til Miami. Efter en overnatning i Miami flyver vi til Quito i Equador.