Paa vej til junglen

Efter et par bade-dage i Baños, en lille by kendt for sine varme vulkan-bade og kolde gys fra vandfald, er vi nu igen i Quito for en kort bemaerkning. Om 40 min skal vi betale vores jungle-tur og i aften koerer vi mod det nord-oestligste Ecuador. Imorgen tidlig regner vi med at blive hentet og fragtet i kano til vores lodge dybt i Amazonas. Omraadet hvor vi skal vaere, Cuyabeno, skal efter sigende vaere et af de mest uberoerte og dyrerige. Paa billedet ses solopgangen paa Cuyabeno Laguna. Vi haaber at moede samme syn.

Vi skriver igen om en uge.

Haaber I nyder det skoenne vejr derhjemme.

Livsnyderi og gode nyheder fra KU

Saa er vi i Vilcabamba i det allersydligste Ecuador. Her har vi nydt livet de sidste fire dage paa et laekkert hostel med byens bedste udsigt.

Vi slapper af i haengekoejer med gode boeger, hiker i det bjergrige omraade og spiser laekker mad - kort sagt nyder livet.

Idag er vi dog moerbankede efter en 6timers ridetur igaar. Op af bjerge, ned af bjerge, gennem floder og galop gennem landsbyer. Ikke saa meget pjat, bare op paa hesten og afsted, selvom ingen af os har proevet det rigtigt foer. Selvom det var hestene som gjorde det store arbejde, er det i dag tydeligt at maerke diverse muskelgrupper, kendte som ukendte.

Turen var baade smuk og sjov. Og ved frokosttid badede vi i Rio Pisca Bamba, som efter signende skulle forlaenge livet med ikke mindre end 10 aar. Dog var Anne-Mette for let til den staerke stroem, saa guiden maatte i fuld galop efter hende foer hun forsvandt ned af flodstroemmen :)

Da vi kom hjem var der en laenge ventet mail med tilbagemelding paa Anne-Mettes speciale. Den gav anledning til brede smil og en god fejringsmiddag om aftenen.

Imorgen aften drager vi igen nordpaa, hvor vi paa mandag starter vores jungletur.

Hiking

Saa er der igen traette ben dagen derefter. Vi har vaeret paa to lange hikes i bjergene. Paa den foerste i nationalparken "El Cajas" fik vi foelgeskab af en fyr fra Mexico/Indonesien/Tyskland. Han kontaktede os i busterminalen, hvilket viste sig at vaere vores held. Han talte flydende spansk, og uden hans sprogkundskaber, var vi aldrig endt det rigtige sted. Det var nemlig valgdag i Equdor, hvorfor alle busser var fyldt til bristepunktet - Armin, som vores ven hedder, fik os dog listet paa en bus, hvor vi kunne staa op bagerst i bussen.

Med Armins foelgeskab drog vi ud blandt bjerge, dale, soeer, vandfald og lamaer - det var en smuk solskinsdag, saa humoeret var hoejt. Vi gik ti km (opad) og endte i 4167 meters hoejde - puha det var haardt, men Armin pustede MEGET mere end os, saa da turen var slut, var han meget imponeret over saadan et par staerke danske piger :)

Igaar tog vi et smut til en lille by, Giron, der ligger klemt inde i en lille dal. Herfra kan man gaa ca. 10 km. opad (!), til man naar vandfaldet "El Chorro". Igen var vejret med os, saa det var et smukt syn, da vi naaede frem. De lokale syntes vist, vi var tossede at gaa derop, men hvem kan ogsaa forstaa, at turister bruger deres ferie paa det, naar nu deres hverdag bestaar af haardt fysisk arbejde. Vi gik gennem landbrugsland, hvor de stadig ploejer med okser og en meget simpel plov!

I aften skal vi moedes med Diana fra sydafrika, som vi moedte paa vores cruise. Hun er en eventyrsoegende dame naer de 50, der har efterladt mand og boern derhjemme for at dyrke sin store interesse for botanik - hun er medlem af "Botanical Society" i Cape Town :) Hun kommer til Cuenca i dag efter en tur i Amazonas, saa det ser vi frem til at hoere om. Vi har fundet en hyggelig, lokal restaurant, hvor vi forhaabentlig kan faa noget dejlig mad og udveksle rejseerfaringer.

Fotos fra Galapagos

Saa lykkedes det os endelig at faa gang i egne fotos igen. Saa her er et lille udpluk fra Galapagos til de taalmodige.

Vi er nu i Cuenca, som er en stor, men rolig og smuk by beliggende i Andes-bjergene. Vi vandrer byen tynd for at finde et hike med overnatning i den naertliggende nationalpark, El Cajas, som kan passe vores pengepung. Idag er vi dog ogsaa kulturelle og har besoegt et etnografisk museum. Og i aften skal vi til jazz-koncert i kulturhuset.


Sally Lightfoot-krabber i parringshumoer.

Flamingo paa Floreana.

En strandet black tipped reef-haj.

Crusiets sidste dag - nu med lidt farve (den er vi ved at miste igen i hoejlandet, hvor det regner meget).

En parringsmoden fregatfugl viser alle sine talenter mens den ryster fjerene, fylder ballonen og laver rytmiske lyde.
En land-leguan spiser kaktus-frugt. Den er trods sit bidske udseende vegetar.

Maerket efter snorkling.
En lille pingvin paa Bartholomé.

Paa toppen af en vulkan paa oen Bartholomé, som er kendt for "Pinnacle Rock", som ses i baggrunden til hoejre. Her snorklede vi senere med hajer og pingviner og fisk i alle regnbuens farver.

Te paa terassen paa cruisets dag, som foregik paa land (saadan sparer man braendstof).

Kaempe-skildpadde traekker hovedet til sig ved synet af 10 turister og en trind guide.

Paent fugtige under en tur i en lava-tunnel kaldet Tunnel of Love.

Anne-Mette paa toppen af baaden kl.6 om morgenen. Hun overvejer en tidlig morgen-snorkle-tur. Heldigvis sprang vi begge i for der var havskildpadder, hajer og rokker i vandet.

Albatrosen, den stoerste fugl paa Galapagos, med et vingefang paa 2,5 m. Den kan bruge op til 4 timer paa at lande paa lava-oerne. Den er ret tung, saa der maa ikke vaere slinger i valsen.

Den spoejse fugl "Bluefooted Boobie" danser paringsdans paa sine lyseblaa foedder.


Soeloeve-koloni paa Española nyder solnedgangen. Ungerne og damerne var meget legesyge baade paa land og til vands. Men "the big alpha boy" paa 350 kg var ikke at spoege med, da den gerne satte taenderne i en tyk turist for at beskytte sit harem.

Efter en meget haard cykel-tur til et skildpadde-reservat (El Chato) kom praemien i form af en kaempe han-kaempe-skildpadde. Paa en times gaa-tur moedte vi en 6-7 stykker af varierende stoerrelse.

Tortuga Bay, hvor vi blev lidt forbraendte den foerste dag paa Galapagos.



Vores midlertidige ven, Joe, moeder den foerste hav-leguan paa bedste Steve Irwin-vis. Det skulle senere vise sig, at der var hav-leguaner i uendelige maengder. Joe blev desvaerre vaek for/fra os, men han var meget soed, saa laenge det varede.

Fast grund under foedderne - og plastik paa lommen

Hej igen,

Saa er vi tilbage efter cruise. Vi er ganske blaeste i hovederne efter mange indtryk baade under og over vand. Baaden var som I kan se paa billedet en ganske lille sag. Saa den gyngede med stor fornoejelse. Men ikke noget soesygepiller ikke kunne klare. Pt. gynger det hele endnu, selvom vi er landkrabber igen.

Vi var afsted med nogle hyggelige folk fra hele verden i alle aldre. Guiden, Alfonso, var en trind og hyggelig fyr med 20 aars guide-erfaring, og kokken en tyk mand, som stod fastspaendt i et minimalt koekken hele dagen lang. Saa vi savnede ikke noget. Til gengaeld skal vi nu vaenne os til ikke at faa serveret 3 store maaltider om dagen + 2 x snacktime.

Oerne og dyrene var helt fantastiske (selv naar man ikke er interesseret i dyr). Og vejret var lige i oejet, selvom det er lidt skaevt for aarstiden (tak til global opvarmning). Den stoerste oplevelse var nu nok at snorkle m pingviner, rokker, hajer og legesyge soeloever (enddog i en grad saa Anne-Mette blev nappet i anklen af en af dem). Der er ubeskriveligt farverigt og levende under havets overflade.

Straks efter landgang for vi til oens posthus for at undersoege om brevet med vores nye kreditkort mon skulle vaere ankommet - en ikke ubetydelig detalje for resten af turen. Selvom Western Union-overfoersler har vaeret som sendt fra himlen, saa er det en dyr omgang og ikke mindst svaert ubehageligt at rende rundt med kontanter i de maengder i de stoerre byer.

Det var med skepsis vi troppede op paa postkontoret - og vi blev da ogsaa moedt med en vis ligegyldighed, selvom vi paapoegede hvor vigtigt det var for os at faa afklaret hvor brevet befandt sig (vi har flybilletter herfra imorgen, saa vi skulle gerne vide om vi var koebt eller solgt).

Da brevet ikke laa oeverst i en af de naermeste, taarnhoeje bunker af post, maatte vi komme tilbage senere (efter siesta selvfoelgelig). Ved andet besoeg bankede hjertet ganske hurtigt. Men taenk om der ikke var bid. Ifoelge stempling ankom brevet allerede til Galapagos d.3.juni - allerede 5 dage efter afsendelse fra DK. Godt klaret for et land, hvor alt kan vente til imorgen.

Tilbagekomsten af likvide midler skal fejres i aften med et glas roedvin (som til nogles overraskelse er dyrere her end i DK trods nabolandenes glimrende vinproduktion). Imorgen skal det fejres med en tur til fastlandet - for selvom her er skoent er det begraenset hvor laenge man gider vaere her.

Saa imorgen flyver vi til Guayaquil, hvorfra vi enten tager til Cuenca eller paa hval-kig i Puerto Lopez ved kysten (hvalerne svoemmer fra Canada til Argentina nu).

Vi glaeder os til at laegge vores egne fotos ud paa bloggen igen.

Vi skrives

Cruise

Imorgen drager vi paa cruise med det gode skib, Flamingo. Vi har observeret det i havnen, hvor det heldigvis holder sig flydende - dog lidt gyngende. Vi er spaendte paa at moede de otte andre passagerer vi skal flyde rundt med paa utrolig lidt plads. Vi krydser fingre for at det ikke er de amerikanske teenagere som bor paa vores hotel.

De sidste par dage har vi vaeret vidt omkring paa Santa Cruz, hvor vi blandt andet har genoplevet cykelferiens glaeder for at finde kaempe-skildpadder i et fjerntliggende reservat. Det slog os naesten ihjel under de foerste 10km som gik OP, men det var turen vaerd. Paa vejen foran os var pludselig en GIGANTISK skildpadde - i hvert fald 1,5m lang. Et medlem af de beroemte Galapagos kaempeskildpadder. Nedenfor har nogle venlige mennesker fotograferet en skildpadde for os og lagt det ud paa nettet (vores var meget stoerre!). Nettet her er for langsomt til at vi kan uploade vores egne fotos - der er ellers mange.



I dag har vi proevet at snorkle. Det var sjovt (og lidt klamt). Paa baaden regner vi med at skulle snorkle en masse med pingviner, saeler og farverige fisk.


Til d. 9.juni er intet nyt godt nyt :)